Fiat X1/9 i stedet for en scooter

Tonny Jacobsen og Brian ”cykelhandleren” Madsen deltog i Aros Karavanen i en blå Fiat X1/9 fra 1978. Bilen er en sportsvogn bygget af den italienske bilfabrikant mellem 1972 og 1984. Derefter blev den bygget af Bertone som Bertone X1/9 frem til 1989.

Fiat X1/9

Tonny Jacobsen er medlem i en klub for Fiat X1/9, og da han så opslaget om Aros Karavanen, besluttede han sig for at deltage.

- Min kone ville ikke med, så jeg tog ”cykelhandleren” med. Han kan hjælpe med at skubbe bilen, hvis det bliver nødvendigt, oplyste Tonny Jacobsen. Men egentlig er konen årsag til, at han i dag har bilen.

- Hun foreslog, at vi skulle købe en scooter, men da jeg ikke har kørekort til motorcykel, foreslog jeg, at vi købte en sportsvogn, fortalte han.

Så for 22 år siden fandt han bilen hos en ejer i Vrå, hvor den stod med en uoriginal motor.

- Men med hjælp fra min gode mekaniker Allan fra Horsens, fik jeg lagt en 1300 Fiat-motor i, sagde Tonny Jacobsen.

X1/9 er bilens udviklingskode. Fiats udviklingsafdeling brugte X0 om motorer, X1 om personbiler og X2 om erhvervsbiler, og X1/9 er derfor den 9. personbil, som er udviklet under den navngivning.

Fiat X1/9 var den første prismæssigt overkommelige masseproducerede bil med centermotor.

Tricket, som muliggjorde centermotor-princippet i så billig en bil, var at anbringe en tværgående motor og gearkasse fra en forhjulstrækker, vende den om og smide den om bag førersædet.

Med sine fremragende køreegenskaber var Fiat X1/9 blandt de første biler, som opfyldte amerikanernes skærpede krav til sikkerhed i 60'erne.

Aros Karavanen 2019

Den 4. maj kørte Aros Karavanen afsted for første gang. 

Det var en smuk tur igennem den midtjyske natur, med start ved Lunden i Silkeborg, pause ved Klosterlund Museum ved Bøllingsø og afslutning ved FDM Jyllandsringen. 

Ved FDM Jyllandsringen fik deltagerne mulighed for at køre et par runder, hvilket vakte stor begejstring. 

Læs mere om Aros Karavenen 2019 her

Danmarks bedste Veteranbilforsikring

Hvis du også er veteranbil entusiast, kan du helt eksklusivt tegne en enkeltstående Veteranbilforsikring hos Aros Forsikring.

Ved veteranmotorcykel eller klassisk bil/motorcykel kræver det, at du har en Indboforsikring og hverdagsbilforsikring hos os.

Læs mere her