25. september 2020

Klargør dit hus til efterårets barske vejr

Det trækker op til storm, regnen bliver kraftigere, og risikoen for skader på dit hus stiger. Er dit hus sikret til efterårets vejr? Få gode råd her, til hvordan du kan sikre dit hus. Kan dit hus klare efterårets barske vejr?

Det er en god ide af afsætte tid og ressourcer af til at klargøre dit hus til efteråret og den kommende vinter. På den måde kan du sikre dig mod skader på huset og minimere omkostningerne ved eventuelle skader.

Hos Bolius.dk finder du en tjekliste til klargøring af dit hus, så du kan sikre dit hus de bedste vilkår, når efterårets storme raser, vandet siler ned, og når Kong Vinter sætter ind med slud, sne og frost.

Find tjeklisten her


Hav vejsalt og sneskovl klar

Husk, at du som husejer har ansvaret for, at dit fortorv er saltet og ryddet for sne i glat føre. Vi anbefaler, at du allerede nu kontrollerer, at du har sneskovl og vejsalt klar til det glatte føre. Hvis skaden sker, og en person kommer til skade på dit fortorv, dækker en Husforsikring.


Fastgør trampolin og andre løse genstande

I mange danske haver står der løse trampoliner, haveredskaber og cykler. Når kraftig blæst sætter ind, kan de ting blive ødelagte og gøre skade på andre ting.

  • Stil alle haveredskaber i et skur, eller fastgør dem forsvarligt, så de ikke kan blive til farlige flyvende objekter i en storm. Så holder dine haveredskaber også længere.
  • Hvis du ikke har et skur eller en garage til dine cykler, kan du med fordel pakke dem ind under en presenning og binde en snor om dem i bunden. På den måde beskytter du cyklerne mod rust, og du undgår at finde cyklerne væltet efter stormen.
  • Fastgør din trampolin, eller pak den helt væk, så du undgår personskader, skader på dit hus, eller at den lander i naboens drivhus. Når stormen har lagt sig, bør du tjekke, at trampolinen er intakt (samlinger og fjedre samt huller i dugen og nettet), før dine børn hopper på den igen.

Sådan kan du sikre din trampolin:

  • Stil trampolinen i læ med en kæde omkring sig for at fæstne trampolinen
  • Fjern fjederdugen, og efterlad stålstellet
  • Tag sikkerhedsnettet af
  • Vend trampolinen på hovedet for at undgå, at trampolinen letter


Kontakt vores kundeservice på 7010 4222 – Vi sidder altid klar til at hjælpe dig.

Tilbage